Møbelglas

Den stigende anvendelse af glas og spejle i møbelproduktionen stiller krav til individuelle løsninger. Kun fantasien sætter grænser.

Ved anvendelse af hærdet glas mindskes risikoen for brud, da hærdet glas er 4-5 gange så stærkt som alm. glas. Ved evt. brud grannullere hærdet glas i små og ufarlige stykker, i modsætning til almindeligt glas, der ved brud, altid giver skarpe kanter. Hærdet glas er ikke hårdere, og har ikke større ridsefasthed end almindelig uhærdet glas.

Afprøvning af møbelglas

bo·safe® hærdet produceres efter DS/EN 12150. Testet som personsikkerhedsglas efter DS/EN 12600. Endvidere er vores hærdet glas testet efter BS 6206, samt DIN 52337. I øvrigt bliver hærdeprocessen løbende overvåget gennem vort kvalitetsstyrings-system baseret på principperne i ISO 9001.

Lamineret glas som møbelglas

Fordelen ved denne glastype er, at hvis glasset går itu bliver glassplinterne hængende i lamineringen. Til inventar- og møbelindustrien anvendes folielamineret glas. PVB folien er ganske tynd, kun 0,38 mm pr. lag.

Flere og flere af vore kunder inden for inventarindustrien tilbyder deres kunder valgmuligheden mellem almindelig og hærdet glas. Det er en god service overfor kunder, der ikke vil gå på kompromis med sikkerhed.

Forskellige glastyper
Glas og spejle leveres i tykkelser og farver efter ønske.

Udvikling
Vi stiller gerne vor tekniske viden og erfaring til rådighed ved udarbejdelse af nye modeller, samt udarbejder prototyper.

Nye muligheder
Med den seneste teknologi kan vor nye CNC styrede maskine udføre et væld af forskellige kantbehandlinger og faconer.

Vi er specialister i leverancer til møbel- og inventarindustrien.

Eller udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op!




    moebelglas